94 point og fire stjerner i Jyllands-Posten
"Virkelig en vin med en livlig energi og den helt rigtige vinøse spænding."
Matthieu Godmé Guillaume præsterer på et usædvanligt højt niveau med sin blot anden release af denne cuvée.
Der er store ting i vente fra dette domæne i grand cru-byen, Verzenay.
495,00 kr.
På lager
Beskrivelse
Seriøs aperitif-champagne der skriger elegance og giver mindelser til vel nok én af de mest kendte champagner overhovedet, nemlig Cristal. Og det er da heller ikke tilfældigt, da Cristal kommer fra nogle af de samme terroirs som V.V.V i det nordøstlige Montagne de Reims.
Nørdede detaljer
Blend af 55 % chardonnay og 45 % pinot noir. Druer fra de tre byer Verzenay, Verzy og Villers-Marmery. Deraf navnet V.V.V. Første champagne overhovedet.
Anmeldelser
"Matthieu Godmé-Guillaume er et nyt bekendtskab for mig og et særdeles spændende af slagsen. Dette er kun hans anden release. Den er baseret på den fremragende 2022-årgang, og frugten er sourcet fra marker fra de tre velansete landsbyer Verzenay, Verzy og chardonnay-enklaven Villers-Marmery i det nordlige Montagne de Reims. Der er skruet op for indholdet af pinot, men der er stadig en lille overvægt af chardonnay i blandingen på 55 pct., og så er dosagen også reduceret til sølle 1 gram. Der arbejdes også med fadlagring for at tilføre ekstra dybde og tekstur, og det er utrolig godt kontrolleret, for vinen fremstår tindrende ren og elegant med en udtalt mineralsk næse. Den dufter af hav og kridt. Ja, knust østersskal sågar med en lille oxidativ kant. Føles rå på den gode autentiske måde. Virkelig en vin med en livlig energi og den helt rigtige vinøse spænding. Den står skarpt og transparant; renset for unødig staffage, men uden at virke blodfattig eller benet. Det er bare ærlig vin med livligt skum og en herlig salt mineralitet og granvoksen bitterhed. Det er Matthieus intention at lave vin, der smager af geologi, og ja, det lyder fjollet, men man må bare sige, at missionen er lykkedes." - 94 point og fire stjerner i Jyllands-Posten