Top-top-cuvée fra Maillart i hans bedste årgang nogensinde – nemlig den fremragende 2019-årgang.
” … Den her SKAL du prøve – husk også; det er jo upodede ægte pinot fin-stokke.” – Rene Langdahl (95p / obs. årgang 2012)
Unik champagne, der kan sammenlignes med Bollingers ikoniske Vieilles Vignes Françaises.
1.495,00 kr.
På lager
Beskrivelse
Unik champagne, der kan sammenlignes med Bollingers ikoniske Vieilles Vignes Françaises, da vinstokkene ikke er podet på amerikanske rodstokke, som ellers er kutyme stort set overalt i Champagne og resten af vinverdenen pga. den ødelæggende vinlus. Den sandede jordbund på Les Coupes gør dog, at der er mindre risiko for at denne mark rammes. Derfor valgte man for knap 50 år siden at plante disse upodede pinot noir-vinstokke. I stil med Bollinger frembringer Maillart fra denne mark en vanvittig kompleks og kraftig champagne, der krydres med yderligere kompleksitet fra vinificeringen på små fade. Her er røde og mørke bær, modne citrusfrugter, varme krydderier og toastede noter. En intens smag af disse noter ender ud en ufattelig lang eftersmag som fortsætter i en evighed. Stor, voluminøs og super interessant champagne.
Nørdede detaljer
100 % pinot noir fra marken Les Coupes i Ecueil. Druer fra upodede vinstokke(!) plantet i 1973. Vinificeret udelukkende i små fade. Ingen malolaktisk gæring.
Anmeldelser
“Hold da kæft… undskyld mit sprog. En fuldstændig vild champagne, der på magisk vis formår at holde formen som champagne, mens de lader som om den er lavet af en gammel old school vinbonde Gevrey-Chambertin. Oser af koncentreret pinot noir i pinot fin-kvalitet, sure kirsebær, luftig, svævende, men samtidig dyster, fortidig, grovkornet, solid, salt og geologisk. Fadpræg ja, den har endda fået battonage, men kun som support for ubesværet og blidt bærmeinflueret frugt. Den her SKAL du prøve – husk også; det er jo upodede ægte pinot fin-stokke.” – Rene Langdahl (95p / obs. årgang 2012)