Pierre Hugot har på trods af sin unge alder allerede arbejdet på imponerende adresser såsom Liger-Belair, Roulot og Suenen. Erfaringerne herfra bruger han på sit nystartede domaine i Cramant. Der er en ny superstjerne i vente her.
Pierres første høst var i 2023 fra hans 3,5 hektar i Côte des Blancs. Han har dog i modsætning til mange af de andre nystartede talenter i Champagne valgt at bruge alle hans egne druer selv – i stedet for at sælge en stor del de første mange årgange af økonomiske årsager. Champagnerne fra hans egne marker kan vi nyde godt af om et par år og der er kæmpe champagner i vente.
For at kunne finansiere dette modige valg, som jeg kun kan bifalde, så har han fået en genial idé – han har startet et lille negociant firma, hvor han gennem sit store netværk i Côte des Blancs finder skjulte skatte hos producenter der laver BdB af høj kvalitet, men er faldet lidt bagud ift. markedsføring og etiketter osv. Det kommer os til gode!
Super value BdB’er i en cremet stil fra nogle af de bedste terroirs i Champagne.