Fri fragt ved køb over 999,-
1-3 dages levering
Konto
Kurv

NYTÅRSKASSEN – Vin For Begyndere Podcast #4

Vi er igen med i podcasten Vin for Begyndere – og netop dette afsnit har vi glædet os ekstraordinært meget til at præsentere. Temaet er nemlig Champagne til nytårsmenuen’. Obs. afsnittet udkommer d. 14/12)

Et tema, der ligger os meget på sinde. Vi har nemlig længe advokeret for, at champagne skal bruges som mere end blot en aperitif og i stedet drikkes til hele måltidet. Champagne er én af de mest alsidige madvine og området rummer mange forskellige stilarter, som giver muligheder for nogle super vellykkede og interessante mad- og vinmatch.

Champagne er desuden lig med nytår og nytår er lig med champagne. Sådan er det. Uadskillelige.

Derfor har vi selvfølgelig sammensat en smagekasse til jer med et udvalg af fremragende champagner, som passer perfekt til jeres nytårsaften.

Og husk, drik champagne til nytårsmenuen – også hovedretten. Men find noget andet til desserten og kransekagen.

Vi har afstemt 3 champagner som passer fremrangende til de fleste nytårsmenuer i denne smagekasse.

Læs mere om de 3 forskellige champagner herunder.

1.175,00 kr.

Ikke på lager

Ikke på lager

Mere om vinen

Nytårskassen er din garanti for en fantastisk nytårsaften. Vi har fundet nogle virkeligt lækre og anmelderroste champagner frem, som passer fremragende til de fleste nytårsmenuer.

Drik Julien Prélat Presle til dronningens nytårstale med et par snack på siden. Til langt de fleste forretter vil Jean Servagnat Les Galipes des Coulommes være et fremragende match. Og til hovedretten springer vi på stor roséchampagne med Nicolas Maillart Rosé Grand Cru, som er et frækt match til selv det rødeste kød. God fornøjelse!

Læs mere om de enkelte champagner herunder.

Julien Prélat Presle

Ekstremt elegant blanc de blancs champagne. Florale noter og sart citrusfrugt dominerer. Akacieblomst, grapefrugt, appelsin, hvid fersken og subtile noter af hasselnød i duften. Frisk og letløbende champagne med blød boblestruktur. 100 % chardonnay fra marken Presle. Gæret og lagret på ståltank. Dosage 5 g/l. Kun 3100 flasker produceret.

Julien Prélat er en lille, kvalitetsorienteret producent fra byen Celles-sur-Ource i regionen Côte des Bar (Aube) i det sydlige Champagne. Stilen her er elegant, floral og imødekommende med gennemtrængende Aube-karakter. Champagnerne herfra flaskes som enkeltmarks- og enkeltdruechampagner med rig mulighed for at dykke ned i de enkelte terroirs og druer. Prélat har desuden besiddelser på nogle af de samme marker som Aubes mest hypede producent, Roses De Jeanne/Cedric Bouchard. Den årlige produktion ligger på mikroskopiske 10.000-15.000 flasker.

Jean Servagnat Les Galipes des Coulommes

Dominerende duft af æbler i alle afskygninger, svampe og toastede noter. Præcis syre, som trækker godt med mundvand på den gode måde og tilbyder et forfriskende modspil til de dybe noter i duft og smag. Blend af primært meunier, samt lidt pinot noir og chardonnay. Gæret og lagret på ståltank, hvor den malolaktiske gæring er gennemført. Dosage 1,3 g/l.

Vaskeægte meunier-specialist. Her bliver den ofte undervurderede drue, meunier, for alvor taget seriøst og med flotte champagner til følge. Servagnat er ligesom Maillart beliggende i regionen Montagne de Reims, og holder til i byen Coulommes la Montagne ca. 10 km. nordvest for Ecueil. Servagnat har en skånsom tilgang i vinmarken uden diverse kemikalier og er på vej mod økologisk certificering. I vineriet bruges der både stål og fad til gæring og lagring, der bruges naturgær og vinene filtreres ikke. Stilen her er fokuseret med flot frugt og imponerende dybde. Her får du et enestående indblik i meunier-druens kvaliteter. Pt. laves der to cuvéer fra domænet og den årlige produktion på sølle 5000 flasker.

Nicolas Maillart Rosé Grand Cru

En rigtig humørspreder! Efterhånden fast inventar på de fleste terrasser i Skagen om sommeren. Sart laksefarve i glasset og indsmigrende duft af skovbær og et anstrøg af vanilje. Stor frugtighed i smagen, der bakkes flot op af masser af dybde og friskhed. Overordnet set en meget vellavet roséchampagne i en frugtkoncentreret stil med en tiltrækkende kompleksitet. 60 % pinot noir og 40 % chardonnay med base i 2020-årgangen og ca. 50 % reservevin. Druer udelukkende fra Bouzy. 6 % pinot noir-baseret rødvin tilsat for at give farve og en mere kompleks rødfrugtet karakter. Derudover kort maceration med Pinot Noir-skallerne. Delvis fadgæring og fadlagring i 6 måneder (70 %). Ingen malolaktisk gæring. 2 år sur lie. Dosage 1 g/l.

Maillart Rosé slår bl.a. Krug Rosé og Amour de Deutz Rosé! Ja, du læste rigtigt. Mastodonterne i form af Krug Rosé (1.995 kr.) og Amour de Deutz Rosé (1.599 kr.) blev slået af vores stjerneskud af en champagneproducent, Nicolas Maillart, i en stor test af roséchampagne foretaget af feinschmeckeren.dk. Det er et helt vildt resultat! Især set i lyset af, at Maillart Rosé KUN koster 395 kr. Bare prøv den og tak os senere.

Hvis du ikke er overbevist endnu, så tag lige et kig på de rosende ord fra Rasmus Palsgård aka. Feinschmeckeren om Maillart Rosé: “Nicolas Maillart er et nyt bekendtskab for mig, men jeg skal love for, at der blev gjort et godt indtryk fra den lille producent, der i fjor blev kåret til ”Grower of the Year in Champagne 2020” af Richard Juhlin, som regnes for at være den måske mest indflydelsesrige champagneekspert. Denne vin, lavet på 50/50 årgang 2017 og reservevin, blev skænket som den første, og det er aldrig nemt at lægge ud, fordi der altid skal kalibreres i begyndelsen. Jeg følte mig dog i den grad tunet ind, da jeg smagte den, og jeg tøvede ikke med at give 5,5 point. Det skyldtes især den vidunderlige energi, som champagnen byder på. I næsen er der lime, flintesten, krudtrøg, flødekaramel, syltet citron og kirsebær, som fortsætter i munden, hvor den friske syre skubber champagnen flot hen over disken. Den trækker mundvand helt nede fra det dybeste af svælget, og når man for alvor glæder sig til næste tår, ved man, at man har fat i den ægte vare. Den kan sagtens serveres til lette fiske- og skaldyrsretter, men den smager også helt fantastisk på egen hånd, så den kan sagtens serveres som aperitif. Jeg må give Juhlin ret – Maillart synes virkelig at være en fremtidens mand i Champagne.”

“Udelukkende baseret på Bouzy-frugt, 60 % pinot noir, 40 % chardonnay. Den lugter nærmest som jura-poulsard, cremant de jura, ædel og old school-provence-rosé med goddaw i. Ferskenskind, kirsebær, tranebærsaft, kaffenoter, rosé med fenoler fra pinot noir, seriøs rosé, hvor man ikke smager traditionel blidhed, men landliggerstil. Sødmefuld, men knastør! Yes, det er muligt. 92p” – René Langdahl

94p Tyson Stelzer, 92p Vinous, 92p Wine Spectator

Andre kiggede også på

Nytårskassen Luksus

1.695,00 kr.

Ikke på lager

Ikke på lager

Nytårskassen ALL IN

4.490,00 kr.

Få på lager

Få på lager

Kurv00
cross