Fri fragt ved køb over 999,-
1-3 dages levering
Konto
Kurv

Feinschmeckerens Roséchampagner

Krug Rosé eller 3 flasker roséchampagne, der banker den og en 500-lap til overs? Nemt valg, hvis du spørger os.

Feinschmeckeren aka. Rasmus Palsgård, som er én af Danmarks førende mad- og vinskribenter, har netop afholdt sin traditionsrige, årlige champagnesmagning.

I år var temaet ‘roséchampagne’ og vi har samlet nogle af de absolutte topscorere fra testen i denne smagekasse.

Vi har altså at gøre med champagner fra øverste hylde fra nogle af de bedste growers. Og til rimelige priser.

Især når man sammenligner dem med nogle af testens andre champagner meget dyre og anerkendte champagner, som de vandt over. Champagner på den forkerte side af 1.500 kroner.

Smagekassen indeholder: 1 fl. De Sousa Rosé Brut, 1 fl. Maillart Rosé og 1 fl. Marguet Ambonnay Rosé 2012

1.540,00 kr.

Ikke på lager

Ikke på lager

Mere om vinen

De Sousa Rosé Brut (2. plads)

“De Sousa har tidligere vundet den årlige test, og her er den ligeledes snublende tæt på at tage sejren. De Sousa hører til blandt de førende små producenter i Champagne og var blandt de første til at omlægge til biodynamisk dyrkning. Vinen er mørk i farven og lægger fra land med en let funky næse, der dog damper af og giver plads til noter af røde bær og hengemte blommer. Der er virkelig rødvinskarakter over denne champagne, og jeg noterer mig også, hvordan den decideret har tanniner, som griber fat i gummerne. Mens jeg nok ikke ville servere den som aperitif, er det en ekstremt spændende champagne til mad, som kan gå til alt fra fisk og skaldyr til tatar, stegt fjerkræ og svampe; en flot ”runner-up” til en flot pris.” – Feinschmeckeren

Nicolas Maillart Rosé (3. plads)

“Nicolas Maillart er et nyt bekendtskab for mig, men jeg skal love for, at der blev gjort et godt indtryk fra den lille producent, der i fjor blev kåret til ”Grower of the Year in Champagne 2020” af Richard Juhlin, som regnes for at være den måske mest indflydelsesrige champagneekspert. Denne vin, lavet på 50/50 årgang 2017 og reservevin, blev skænket som den første, og det er aldrig nemt at lægge ud, fordi der altid skal kalibreres i begyndelsen. Jeg følte mig dog i den grad tunet ind, da jeg smagte den, og jeg tøvede ikke med at give 5,5 point. Det skyldtes især den vidunderlige energi, som champagnen byder på. I næsen er der lime, flintesten, krudtrøg, flødekaramel, syltet citron og kirsebær, som fortsætter i munden, hvor den friske syre skubber champagnen flot hen over disken. Den trækker mundvand helt nede fra det dybeste af svælget, og når man for alvor glæder sig til næste tår, ved man, at man har fat i den ægte vare. Den kan sagtens serveres til lette fiske- og skaldyrsretter, men den smager også helt fantastisk på egen hånd, så den kan sagtens serveres som aperitif. Jeg må give Juhlin ret – Maillart synes virkelig at være en fremtidens mand i Champagne.” – Feinschmeckeren

Benoit Marguet Ambonnay Rosé 2012 (6. plads)

I artiklen af Feinschmeckeren blev der af pladsmæssige årsager kun knyttet beskrivelser til top 5 (og Krug Rosé), så derfor får I vores udlægning af denne cuvée, som tilfældigvis er én af vores personlige favoritter i den efterhånden store verden af roséchampagne. Og det er måske ikke så mærkeligt, da den kommer fra én af vores favoritproducenter, Benoit Marguet, som producerer champagner fra en anden planet – både stilistisk og kvalitetsmæssigt er vi helt oppe under stjernerne. Ambonnay Rosé 2012 byder på en uforlignelig Marguet-karakter med masser af intensitet, energi og noter af sexet rød frugt med indslag af hindbær og sommerjordbær, syltet citron, østersskaller, underskov, nødder, honning og et let oxidativt fadpræg. Og hvilken dybde. Nøj det smager godt… Og vi kan ikke afvise, at vi måske var kommet til at rykke den et par pladser op, hvis vi skulle gennem samme smagning som Feinschmeckeren. Denne roséchampagne SKAL prøves.

 

Andre kiggede også på

Vin For Begyndere Smagekasse #2 Udkantschampagne

995,00 kr.

Få på lager

Få på lager

Adventskalender Intro

1.295,00 kr.

Få på lager

Få på lager

Nicolas Maillart Intro Smagekasse

2.395,00 kr.

På lager

På lager

Vin For Begyndere Smagekasse #1 Côte des Bar

1.295,00 kr.

Få på lager

Få på lager

Kurv00
cross